Jagten på heksen ved Horstved Skov

Forsiden af heksenshus

Mandag den 22. august tog nogle folk fra medielinjen på tur til ”Heksens hus” som er et forladt hus, der ligger i Horstved Skov. Huset hedder Flintholm. Det blev opført i 1930’erne som en slags lysthus for skovejer og bedemand Peder Madsen Pedersen. P.M. Pedersen stod også selv for voldgravsanlægget og plantede skoven omkring huset. Men voldgravsanlægget er desværre blevet til en sump gennem årene. Under krigen ville tyskerne benytte sig af huset, men P.M. Pedersen skyndte sig at leje det ud, så tyske soldater og senere flygtninge ikke kunne bo i det fine hus. Helt op til 1960’erne lå der i huset en gæstebog, man kunne skrive i. Man ved ikke, hvor mange år huset har været forladt eller hvorfor. Men én ting er sikker: Det har været forladt i rigtig mange år, hvilket er grunden til, at det er så faldefærdigt. Det var lidt uhyggeligt at være derinde, men det var også spændende og interessant. Her kan I se nogle billeder af huset: