Tre parfumeglade mænd blev sigtet for tyveri

En trio bestående af tre 19-20-årige mænd tog i går på tyvetogt i Magasin i Aarhus og stjal for omkring 4000 kroner parfume. I Magasin i Århus blev butiksvagt mistænkelig, da han, på overvågningsbilleder, så hvordan tre mænd gik og puttede parfumeflasker ind under den enes jakke. Vagten nåede dog ikke at få fat i mændene, før de var væk.

Kort efter fik han en melding om nogle omtågede mænd, der vandrede rundt i Magasin. Det viste sig at være den selvsamme trio, der var vendt tilbage. Han tilbageholdt dem alle tre og ringede til politiet. Da betjentene kom frem, blev de alle sigtet for tyveri. Mændene virkede påvirkede, og da de blev visiteret, fandt betjentene noget skunk(et euforiserende stof) på den ene, som han blev sigtet for at besidde. De tre mænd erkendte alle tyveriet.