Pas på med at lukke fremmede ind i dit hus

Østjyllands Politi opfordrer til, at man forholder sig kritisk til fremmede personer, der vil ind i ens hjem.

Tirsdag den, 26 februar, fik en ældre dame besøg af en mystisk fremmed kvinde, som udgav sig for at være en der skulle tjekke, hvor tilfreds borgerne er med hjemmeplejen. Den fremmede kvinde kom så ind til den ældre dame og bad hende sætte sig på en stol, hvorefter de snakkede lidt frem og tilbage. Da den “gæsten” var gået, opdagede den ældre dame, at der var rodet i hendes taske og pung. Der var dog tilsyneladende ikke stjålet noget. 

Den mystiske kvinde blev beskrevet som: 

• Ca. 30-45 år

• Ca. 165-175 cm høj

• Lys hud

• Talte dansk med accent

Østjyllands politi har nogle yderligere råd.

Lav et kontrolopkald til det sted, som personen udgiver sig for at være fra. 

Er du i tvivl, så lad være med at åbne døren for vedkommende. 

Ring til politiet, hvis du har mistanke om, at personen har onde hensigter.