Ronnie og Julie bestilte et spisebord på Træværkstedet til deres nye hus i Thorsager. De fik et bord som ingen andre har – det blev mega flot.
Træværkstedet fik på værkstedet besøg af Ronnie som gerne ville have dem til at special-designe et spisebord til sit nye hus i Thorsager.
Træværkstedet gik frisk til opgaven og bordet endte ud med at blive et 120 cm bredt og 360 cm langt plankebord. Der kan sidde mindst 12 personer ved det og bordet er lavet af 3 tommer tykke egeplanker og vejer ca. 250 kg. På grund af størrelse og vægten havde Træværkstedet lovede at levere bordet og montere det på stedet – vi må håbe at de ikke skal have det flyttet foreløbig :).
Hele træværkstedet var med til leveringen og Medielinjen stødte til for at tage billeder og filme projektet. ”Bord-rejsegildet” blev efterfølgende fejret – da Ronnie og Julie diskede op med kaffe, boller og saftevand til hele banden – det var super hyggeligt!