Hold nu op der knokles på alle fronter i PGU med at gøre Rønde Vandrehjem præsentabelt både ud og inde. Med stor fælles indsats tror vi på, det lykkedes at kunne åbne Vandrehjemmet med manér den 1. november 2017.
Vi fejrer det med et ÅBENT HUS arragement, hvor vi håber rigtigt mange mennesker vil kigge forbi og høre om vores planer med stedet og nyde de skønne omgivelser.
Som det ses på billederne sker der rigtigt meget lige nu og alle bidrager med det de nu kan. Unge fra træværksted, gartneriet, medielinjen, kantinen og Café Campus samt faglærer, vejledere og kontorpersonale bliver sat i sving. Det giver, ud over hårdt arbejde, også sammenhold, sjov og hygge ved at arbejde sammen og se det hele tage form ved fælles hjælp.
Hele den stor grund omkring vandrehjemmet bliver trimmet, pudset og plejet. Bygninger bliver ”shinet” op både ud og inde, så alt fremstår indbydende og hyggeligt.