41.820 danske Facebook-brugere kan have delt data med analyseselskabet Cambridge Analytica i modstrid med Facebooks regler. På verdens plan drejer det sig om millioner af brugere.
Det oplyser Facebook ifølge Ritzau.
Cambridge Analytica brugte bla. dataene til at målrette annoncer til brugere. der efter sigende var med til at få valgt Donald Trump som præsident i USA.
Ifølge nyhedsbureauet har syv danske Facebook-brugere benyttet app’en “This Is Your Digital Life”, der har givet adgang til både deres egne og deres kontakters oplysninger.
Det samlede potentielle antal brugere, der kan have fået delt deres data, når op på 41.820, skriver Ritzau.
Det betyder, at de syv danske brugere af appen har givet deres egne og deres venners profilinformationer til appen. Det kan dog ikke forklare,
at næsten 42.000 danske profiler er havnet i appen, da hver af de syv brugere i så fald skulle have op mod 6.000 venner.
Det betyder derfor formentlig, at en stor del af danske profiler er blevet høstet ved at udenlandske facebook-venner har brugt “This Is Your Digital Life”.
Angiveligt har Cambridge Analytica brugt de mange data til at påvirke amerikanske vælgere op til præsidentvalget i 2016.
Facebook har siden meddelt, at selskabet vil give brugere mere kontrol over egne data med en ny genvej til privatlivsindstillingerne.
Det skal gøre det lettere at downloade og slette den information, som brugerne selv har delt på det sociale medie.
Mark Zuckerberg har været til flere høringer ved den amerikanske kongres.
her har han blandt andet lovet at facebook fjerner de apps der indhenter dataen hvis du ikke har brugt appen i 3 måneder.
Reducere den data, en app får adgang til, når brugeren godkender den, så app’en kun får navn, profilfoto og e-mail.