Joachim Offenberg, er seniorforsker på Aarhus Universitet og bidt af myrer. Hans fascination for de små væsner startede, da han læste biologi på Aarhus Universitet. ”Når man begynder at sætte sig ind i et emne, bliver det næsten altid spændende, men myrerne var bare ekstra interessante for mig”
Hans forskerkarriere har givet ham en masse oplevelser ude i den store verden. Blandt andet har han været til forskellige konferencer med insekt-forskere fra andre lande. Her deler de deres erfaring om de små dyr, og det giver stor inspiration.
Den største oplevelse, han har haft, var i forbindelse med hans forskeruddannelse.
”Mens jeg lavede min PHD, var jeg i Thailand, med min familie, for at studere, de såkaldte, vævemyrer.
Vi boede i en lille landsby og beboerne var meget beærede over, at vi lige netop havde valgt at være der. Det var super fedt, både at komme tæt på den Thailand-ske befolkning og studerer min passion, på samme tid”.
Myrerviden udbredes
Joachim vil gerne dele sin interesse med den danske befolkning, og i den forbin-delse har han skrevet bogen Myrer, som er en del af bogserien Tænkepauser.
Tænkepauser-bøgerne er alle skrevet af topforskere fra Aarhus Universitet. Her fortæller de hver især om de emner, de forsker i.
For Joachim var det en meget speciel oplevelse at skrive bogen.
”Normalt sidder en forsker og skriver videnskabelige artikler, som der måske kun er 50 mennesker i verden, som læser, fordi de er så specialiserede.
Tænkepauser-bøgerne skal kunne nå ud til den brede befolkning og skrives i et sprog, som alle kan forstå. Jeg turde dårligt nok sende mit manuskript til bogen ind til min redaktør, for jeg anede jo ikke, om jeg var god til at skrive så alment”
Heldigvis blev bogen en kæmpe succes, og Joachim har bestemt ikke fortrudt, at han skrev den.
”Det, at bogen er blevet læst af så mange, betyder at almindelige mennesker også har fået en interesse for myrer, og jeg har faktisk været ude og holde over 400 foredrag efter at Myrer-bogen er blevet udgivet”
Bæredygtige sprøjtemidler
Forskere har i mange år fået økonomiske midler til at forske i myrer. Grunden er at myrer faktisk er bæredygtige sprøjte-midler.
De små insekter spiser nemlig skadedyr og er derfor gode at have oppe i frugt-træer, Seniorforsker, Joachim Offenberg er en af dem, som har fået lov at grave dybere i, hvad myrerne egentlig gør. Han holder til i Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor han gladeligt viser os to af de myrearter han arbejder med: væve-myrer og skovmyrer. Disse myrertyper er ekpempler på, hvor brugbare myrer kan være.
I følge observationer af æbletræer, ser det ud som om, at skovmyrer har en negativ effekt på svampesygdomme, som er skyld i de små brune pletter, man nogle gange ser på æbler. Der er simpelthen færre pletter på æblerne i de træer, hvor skovmyrerne er.
I vævemyrens tilfælde har det vist sig, at deres afføring gøder træbladene, hvor de bor. Så de både beskytter og forbedrer træets sundhed.
Et dyr med tilhørsforhold
Myrer er flokdyr og lever i kolonier.
De tolererer ikke, at der pludselig er en udefrakommende myre i deres gruppe. Enhver myrekoloni udskiller forskellige
duftstoffer. Det er den måde, at de kender forskel på hinanden på.
En myres værste fjende er faktisk andre myrer, for hvis der kommer en myre fra en fremmed koloni, kommer den sjældent alene, hvilket kan betyde krig mellem to kolonier. Hvis du ser en masse døde myrer ligge rundt om et træ i en skov, kan det derfor være tegn på, at der har været kamp.
Myredronninger
Uden en myredronning er der ingen myrerkoloni. En myredronning er nemlig den eneste, som kan lave nye myrer. Alle de æg hun lægger, kan bruges, uanset om
de bliver befrugtet af en hanmyre eller ej.
En hanmyre er blevet til af et ubefrugtet æg og uden en ”myrefars” hjælp, hvor imod en hunmyre er blevet til med hjælp fra en hanmyres sæd, som så befrugtes med dronningemyrens æg.
Myredronningen selv bliver lavet ved hjælp af en bestemt kost, som den får, når den er larve(myrebarn), men det har dog også noget med dens gener at gøre, at den bliver en royal myre.
Skovmyrer
Skovmyren lever i de danske skove og dens bo er en såkaldt myretue. Tuen er lavet af grannåle mm. og er tit placeret ovenpå en træstub. Den kan måske godt ligne en tilfældig bunke smat, men det er den bestemt ikke. Hver eneste grannål er lagt omhyggeligt og myretuens indre er fyldt med systematiske gange og tunne-ler.
Skovmyrer drikker honningdug fra bladlus. Bladlusene holder til oppe i træernes blade og dette resulterer så i meget myrertrafik på træernes stammer. Hvis man lægger mærke til de myrer, som kravler ned fra et træ, er de lidt større rundt om maven end dem, der er på vej op. Dette skyldes, at de har maverne fulde af honningdug. Der kan være flere dronninger i en myretue.
Vævemyrer
Vævemyren er en myre, som lever i et tropisk klima, hvor der er ca 30 grader varmt.
Den bor ofte oppe i cashewnøddetræer i reder lavet af blade, som er blevet vævet sammen. Væveprocessen kræver meget samarbejde. Myrene danner simpelthen kæder ved hjælp af hinanden, så de kan trække træbladene sammen.
Når bladene sidder sammen, hentes der en larve(myrebarn). Den kan væve/sy med silketråd, og har så opgaven at sy bladene sammen, så der bliver dannet en lille hule/redde.
I et cashewnøddetræ, kommer der også andre insekter op, som gerne vil spise nødderne. Men vævemyrerne når ofte at spise de fremmede insekter først, og så forbliver træets nødder jo intakte.
En vævemyrekoloni har kun én dronning og den sidder ofte, godt gemt af vejen, i en lille rede, med en masse myrer omkring sig som beskyttelse.
