I Syddjurs kommune skal spørgsmålet om, hvordan man får et godt miljø, ikke stå i tomgang. Derfor skal bilerne heller ikke det. Der er nemlig blevet vedtaget et nyt reglement som, fremover, skal gøre det forbudt at lade sit køretøjs motor køre i tomgang i mere end et minut af gangen. Den nye regel er blevet til, efter at folk har henvendt sig og klaget.
”Det er ikke en sjælden henvendelse. Det er bestemte steder, hvor det er et problem. For eksempel skolebusser, der holder i tomgang i 5-10 minutter” siger formand for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, Kim Lykke Jensen(S), til TV2 Østjylland. Tomgangsforbuddet er nedfældet på papir, hvilket gør, at kommunen kan handle, hvis der for eksempel kommer mange henvendelser om en vognmand, der holder unødigt i tomgang.
”Efterlever man ikke regulativet, kan det godt komme på tale med en politianmeldelse” fortæller Kim Lykke Jensen