Hvis man venter længe nok, kan man måske få en stjålet genstand tilbage.
Tilbage i februar 2014 blev en kunstig kalv, der stod foran et mejeri, i Thorsø, stjålet af ukendte gerningsmænd. Mandag(den 11 marts) 2019, fik Østjyllands Politi så et tip om, at kalven befandt sig på en adresse i Spentrup. Da en patrulje kørte ud for at til adressen fandt de ganske rigtigt det savnede dyr spærret inde i en hundegård.
Kalven lignede sig selv, men havde dog fået en mindre skade i det ene ben.
En 34-årig mand, der bor på findestedet, blev sigtet for hæleri. Han forklarede, at han havde fået kalven i indflyttegave af en ven. Da politiet spurgte ind til denne vens navn, ville manden dog ikke oplyse det. Kalven blev i første omgang kørt til politigården i Randers, hvor den senere vil blive udleveret til dens rigtige ejer, efter 5 år på farten