Ung herre på 18 kørte sort på bus

Det endte med trusler på livet mod to buskontrollører i Aarhus, da en 18-årig mand i går blev taget i at køre uden busbillet. Kl. 8.08 henvendte to kontrollører sig til den 18-årige i bussen ved Frederiksgade i Aarhus C. Da han blev konfronteret med sin manglende billet, truede han med at dræbe dem og ‘give dem kniven for struben’. Politiet blev tilkaldt, og han blev anholdt og sigtet for truslerne, som han erkendte. Han erkendte desuden at have kørt uden billet.