Dejligt når tilværelsen kører på skinner!

En flok elever og ansatte fra PGU tog torsdag den 2. august, afsted til Allingåbro for at køre på skinnecykler. Der er ingen togforbindelse mellem Allingåbro og Randers, så derfor står skinnerne tomme og kan bruges til at cykle på. 

Det var en dejlig oplevelse at cykle ude i det blå og nyde naturen, uden at skulle tænke på (tog)trafikken. Vi holdt et par pauser undervejs, først for at spise frokost og senere for at få en is. Det fleste af os cyklede i alt 16 kilometer, mens nogle cyklede ca. dobbelt så langt. Turen var, i det store hele, vellykket. Her kan I se billeder fra turen: