Ambitionerne fejler ikke noget hos lederne i et nyt naturprojekt ved Nationalpark Mols Bjerge, som går ud på at uddanne såkaldte, Junior Rangers.
Målet med projekt Junior Rangers, der bliver holdt for 7 – 9 klasser fra Ebeltoft og Kolind, er at unge mennesker skal opleve glæden ved at være udendørs. De skal kende og forstå naturen og kulturen i deres lokale nationalpark, så de kan formidle den videre.
Nogle af de ting, som de unge skal lære, er f.eks. hvordan man bruger et kompas, hvad bronzealderhøje er for noget og at forstå naturen bedre generelt. Når kundskaberne er erhvervet, er man så en Junior Ranger.
– Vi håber, at de(unge) har rykket sig mentalt, at de tænker sig selv ind som værende en bruger af nationalparken. Vi vil bevidst gøre dem om verden rundt om dem.
Vi vil gerne, at de tager aktivt stilling til at bruge naturen omkring dem, og at de selv kan tage stilling til den lokalt. Det kan passende starte lokalt i stedet for, at de skal ud og redde verden med det samme,
siger naturvejleder og projekt-tovholder, Jákup Sørensen, til TV2 Østjylland