Byens hus er navnet på et nyt kulturhus I Mørke, som frivillige kræfter er med til at etablere.
Projektet har generelt skabt stor begejstring blandt byens borgere. ”Det er fuldstændig fantastisk med alle de initiativer” siger Lene Munk Gravesen, som er beboer i Mørke, til TV2 Østjylland.
Fællesspisning, strikkeklub og legetøjsbyttemarked er blandt nogle af de aktiviteter, som stedet skal huse.
”Jeg håber, det bliver et samlingspunkt og et pulserende sted, hvor folk har lyst til at komme” fortæller Lotte Bo Pedersen der er en af de frivillige ildsjæle, som arbejder på at få Byens hus på benene.
De første spadestik til kultuhuset blev taget i maj 2018, men det er stadig uvist, hvornår byens nye samlingssted er helt klar til brug.