Når vintergækkene pibler frem om foråret, er det, i følge gammel skik, tid til at sende en hilsen til en man holder af. Det kan ske i form af et gækkebrev. Sammentidlig går traditionen med gækkebreve også ud på at drille hinanden. At drille kan man også kalde ` at drive gæk….`
Drilleriet eller spøgen består i, at afsenderen af et gækkebrev er anonym, og modtageren af det skal gætte vedkommendes identitet.
Som afsender er det tilladt at hjælpe brevets modtager med gætteriet, ved at skrive sit navn med prikker.
Hvis man ikke kan gætte, hvem der har sendt en et gækkebrev, kan man ende med at blive udråbt til `gæk`, hvilket betyder nar. For at undgå dette øgenavn skal man give afsenderen af ens gækkebrev et påskeæg.
Der findes ingen deciderede regler for, hvornår du skal gætte, hvem der har sendt dig et gækkebrev, men der er tradition for, at det skal være inden Palmesøndag, hvor påsken officielt begynder.